Dagcenter

Som en del af plejecenter Broager har vi til huse i Kernehuset..

Der er rig mulighed for at møde nye mennesker og måske møde nogen du allerede kender fra dit liv i lokalområdet.

Hver morgen kl. 9 – 9.30 er der morgengymnastik, hvor alle kan være med. Mandag eftermiddag kl. 14.30 er der stolegymnastik ved vores frivillige samarbejdspartner; det kan du tilmelde dig ved henvendelse til dagcenteret. Du kan frit benytte vores træningsredskaber såsom stepmaskine og konditionscykel.

Dagligdagens aktiviteter tager udgangspunkt i årets gang og de danske højtider. Vi tilbyder flere forskellige former for håndarbejde bla. strikning, maling, smykkefremstilling og meget andet.

dagcenter 1


Muligheden for socialt samvær i grupper kan bestå i at spille forskellige spil.

Der arrangeres større arrangementer såsom udflugter, gudstjenester, festlige sammenkomster og lottospil. Spontant starter vi plejecenterets bus og tager ud i det sønderjyske land, i skoven, til vandet, til frugtplantager alt efter vejret og årstiderne.

dagcenter


Der er ansat en social- og sundhedshjælper, en social- og sundhedsassistent, og en hjemmehjælper .SOSU-elever kan have en del af deres praktik i dagcenteret.

Hvis du gerne vil visiteres som bruger af dagcenter Broager skal du kontakte os på tlf. 2790 4218.

 

Siden er opdateret:  14-12-2011
Ansvarlig:  Karen Prahl • e-mail:  kpra@sonderborg.dk • telefon direkte:  73441653
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!