Samarbejde i grænselandet

Grænsetrekanten

Det grænseoverskridende samarbejde mellem Stadt Flensburg, Aabenraa Kommune og Sønderborg Kommune blev etableret i 2008, og partnerskabet kaldes for Grænsetrekanten, henholdsvis Grenzdreieck. Partnerskabet har til formål at søge inspiration og profitere af hinandens potentiale for at fremme udviklingen i området. På sigt arbejdes der for en fælles strategi og et fælles ansigt udadtil for at styrke de tre byer.

Politikkere fra de tre partnere mødes to gange årligt til en styringskonference, hvor de debattere byernes fælles udfordringer og udviklingsmuligheder. Fra Sønderborg deltager følgende politikkere i møderne; borgmester Aase Nyegaard, Tage Peterser, Stephan Kleinschmidt og Jan Prokopek Jensen. Næste møde i samarbejdet finder sted ultimo 2010.

Samarbejdet har blandt andet resulteret i et fælles Interreg 4A projekt, som har til formål, at udveksle erfaringer mellem de tre partneres kommunale administrationer. Der arbejdes i projektet med fælles infrastruktur og med udnyttelse af energien for at nedsætte udledningen af CO2.

 

Siden er opdateret:  16-05-2012
Ansvarlig:  Kristian Pallesen • e-mail:  kpal@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5018
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!