Emner

• Politik og demokrati
  • Byrådet 2010-2014
  • Byrådets udvalg og opgaver
  • Budget 2011
  • Budget 2012
  • Årsberetning 2010
  • Godkendt Politisk Styring
    • Forord
    • 1. Demokrati
    • 2. Personale
    • 3. Økonomi
    • 4. Klima og Energi
    • 5. Bosætning og Byggeri
    • 6. Erhverv og Turisme
    • 7. Natur og Miljø
    • 8. Veje og Trafik
    • 9. Forsyning
    • 10. Kultur, idræt, netværk og landdistrikter
    • 11. Integration
    • 12. Borgerservice
    • 13. Sundhed og forebyggelse
    • 14. Dagtilbud til børn og unge
    • 15. Undervisning
    • 16. Børn med særlige behov
    • 17. Handicap, Socialpsykiatri og Udsatte
    • 18. Forsørgelse og beskæftigelse
    • 19. Medfinansiering af sundheds-væsenet
    • 20. Kommunale ejendomme
    • 21. Ældreservice, Myndighed inkl. Hjælpemidler og Staben
    • 22. Hjemmepleje og hjemmesygeplejen
    • 23. Plejecentre
    • 24. Ledelse, IT, Kommunikation og Administration
    • GPS - Bemærkninger og oversigter
    • Godkendt Politisk Styring 2010
    • Godkendt Politisk Styring forår 2011
  • Dagsordner og referater efter 2009
  • Dagsordener og referater 2006-2009
  • Mødekalender for byråd og udvalg
  • Regler for spørgetid ved byrådsmøder
  • Styrelsesvedtægt for kommunen
  • Råd, nævn og udvalg
  • Visioner, politikker, planer
  • Region Sønderjylland-Schleswig
  • Samarbejde i grænselandet
  • Trivselsundersøgelse
  • Kommunale nøgletal
  • Vederlag for 2010

Økonomi

1. Ansvar

• Byrådet og økonomiudvalget
• Direktionen og staben Økonomi, alle budgetansvarlige enheder

2. Opgaver

Driftsopgaver

• Byrådet er ansvarlig for den overordnede styring af kommunen, herunder styringen af økonomi og sikring af god ressourceudnyttelse
• Byrådet udøver sin styring gennem fastlæggelse af en overordnet økonomisk politik ved
  - årligt at vedtage driftsbudgettet
  - at afgive anlægsbevillinger
  - at foretage eventuelle korrektioner i budgettet i årets løb
  - at sikre en betryggende håndtering af kommunens værdier
  - at registrere alle økonomiske transaktioner, samt ved
  - endelig godkendelse af årsregnskab, godkendelse af anlægsregnskaber over 2 mio. kr.
  og opfølgning på eventuelle bemærkninger fra kommunens revision

Myndighedsopgaver

• Økonomisk tilsyn med støttet boligbyggeri

3. Organisation og medarbejdere

Byrådets overordnede og langsigtede styring er tilrettelagt som et årshjul:

Efterår

• Hvert år, senest den 15. oktober, vedtages næste års budget, der indeholder de visioner, udviklingsmål, driftsmål og budgetbeløb, som udgør de bindende retningslinjer for næste års forvaltning
• Årets budgetproces evalueres for at udvikle næste års proces
• Byrådet tager stilling til, hvilke analyser og undersøgelser, der skal foretages og indgå som baggrundsviden for næste års budgetlægning
• GPS’en udkommer i efterårsudgaven opdateret med de netop vedtagne mål og budgetbeløb og fortsat med det seneste års regnskab og målopfølgning

Vinter

• Administrationen forbereder analyser og processer
• Økonomiudvalget fremlægger forslag til næste års budgetproces for byrådet

Forår

• Byrådet får de bestilte analyser forelagt og drøfter overordnede og langsigtede pejlemærker for det kommende budget.
• Staben Økonomi beregner det tekniske basisbudget. Det vil sige 1) de udgifter, der skal til for at leve op til eventuel ny lovgivning og leve op til byrådets egne driftsmål og 2) skatteindtægter og statstilskud
• Senest 1. juli kommer der besked om størrelsen af statens tilskud, og de endelige skøn kan laves
• Kommunens ledelse udarbejder efter behov et handlekatalog med forslag til ændrede driftsmål og nye udviklingsmål. Både mål, der sigter mod virkeliggørelse af visioner og ønskede serviceudvidelser, og mål, der kan give besparelser, skal med i kataloget
• GPS’en udkommer i forårsudgaven, der indeholder det netop færdiggjorte regnskab for året før samt næste års tekniske basisbudget

Sommer

• Byrådet kan eventuelt mødes til temamøder om sommeren for at blive orienteret om den økonomiske situation og handlemulighederne og evt. søge konsensus om en budgetstrategi
• På baggrund af den opnåede konsensus eller på baggrund af direktionens oplæg udfærdiger økonomiudvalget et budgetforslag til byrådet

Byrådets grundlæggende styring af økonomien

• Sønderborg Kommune har valgt at decentralisere det økonomiske driftsansvar. Ved at give den enkelte leder ansvar for budgettet og frihed til at disponere inden for et samlet rammebeløb, fremmes en fagligt set fornuftig prioritering af resurserne i det daglige
• Byrådet giver en bevilling til hvert enkelt politikområde. Bevillingshaveren er det enkelte udvalg, og det er herefter udvalget, der sammen med direktionen skal tilse, at det økonomiske ansvar delegeres videre ud til lederne, så fagligt og økonomisk ansvar følges ad
• Byrådet har gennem året løbende adgang til ledelsesinformation, som giver indblik i, om overholdelsen af mål og budgetter forløber som planlagt. Er der problemer på et eller flere områder, fremgår det tydeligt i indledningen af ledelsesinformationen, hvor der er behov for opmærksomhed

Intern Stabs økonomifunktioner, der har adresse i Gråsten, har ca. 30 medarbejdere og bistår både byrådet og organisationens budgetansvarlige. Stabens økonomifunktioner er opdelt i to afdelinger fra 1. maj 2009:

• Finans med ansvar for beregning af indtægter fra skat og statens bloktilskud, renter og afdrag på gæld og tilgodehavender. Gennemførelse af betalingsformidling (webbetaling), husleje- og forpagtningsopkrævninger og ejendomsskatter.
• Budget og regnskab med ansvar for budgetlægning, budgetopfølgning og regnskab og samarbejde med stabens HR/personale om beregning af lønbudgetter
• Derudover varetages opgaver vedr. gennemførelse af udbud, bl.a. EU-udbud, indkøbsaftaler.
• Kultur og Udvikling varetager opgaven med forsikringsadministration

4. Samarbejdsparter

• KL, som på kommunernes vegne står for de årlige forhandlinger med regeringen om, hvordan rammerne for kommunernes økonomi skal påvirkes af finanspolitiske hensyn
• BDO Kommunernes Revision, som er Sønderborg Kommunes revisionsfirma
• Kommunens boligforeninger

5. Rammevilkår

Budgetsamarbejdet mellem staten og kommunerne: Kommunernes omsætning udgør en meget stor del af den offentlige sektors omsætning. Derfor har kommunernes økonomi betydning for den politik, regeringen fører for at sikre vækst, undgå overophedning og andre finanspolitiske mål

• Siden 1970´erne har staten ført finanspolitik på det kommunale område ved at indgå årlige aftaler med KL om kommunernes økonomiske vækst og størrelsen af de kommunale skatteprocenter. Aftalerne bygger på indbyrdes solidaritet mellem kommunerne. Nu og da – fx i denne periode – supplerer Folketinget med lovgivning, som indebærer sanktioner, hvis den enkelte kommune overskrider de fastlagte kriterier for drifts- og anlægsaktivitet

Budget- og regnskabsreglerne: Den kommunale styrelseslovs kapitel V indeholder regler om kommunens økonomistyring, der er uddybet i et omfangsrigt cirkulære

• Den væsentligste regel er, at ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt modtages uden, at byrådet har givet bevilling til det. Bevillingskompetencen kan hverken delegeres til økonomiudvalget, stående udvalg eller kommunens administrative ledelse
• Loven kræver, at kommunerne lægger driftsbudget for et år ad gangen. Driftsbevillinger kan kun gives for ét år og falder automatisk bort ved årsskiftet. Opsparing af uforbrugte budgetbeløb kræver, at byrådet genbevilger pengene for det følgende år. Kun anlægsbevillinger, der er engangsbeløb, kan dække en periode hen over et årsskifte
• Økonomiudvalget sender byrådet et forslag til årsbudget og økonomisk overslag for de følgende tre år. Forslaget skal behandles i byrådet to gange med mindst tre ugers mellemrum og være vedtaget senest 15. oktober. Når staten kræver, at kommunerne er i så god tid, skyldes det bl.a., at staten skal kunne nå at reagere finanspolitisk i forhold til udsigterne for det kommende års kommunale vækst
• Byrådet skal sikre, at der passes på kommunens værdier, både penge og udstyr. Byrådet har vedtaget et ’kasse- og regnskabsregulativ’ med retningslinjer om bogføring og sikkerhed
• Kommunen skal antage en revisor, som Statsforvaltningen skal godkende. Revisor holder både øje med, om økonomistyringen foregår betryggende, og om forvaltningen (fx sagsbehandlingen omkring sociale ydelser) overholder forskrifterne. Revisionen laver en årsberetning om revisionen af årsregnskabet og desuden delrevisionsberetninger i årets løb. Revisionsberetningerne forelægges byrådet

Udbudsregler mv.

• Der er særlige regler for licitation på byggeområdet og regler om, at større indkøb af varer og tjenesteydelser skal udbydes i hele EU

6. Tilsyn og klageinstans

• Kommunen har antaget BDO Kommunernes Revision som sin revisor
• Indenrigs- og socialministeriet/statsforvaltningerne har det overordnede tilsyn med kommunernes økonomiske forvaltning

7. Visioner

Byrådets vision 2013-17:

Økonomi

• I Sønderborg Kommune er der tæt sammenhæng mellem visioner, udvikling af kommunen og økonomistyring.
• Sønderborg Kommunes økonomiske prioriteringer afspejler, at man på grund af den geografiske placering – sammen med alle interessenter – skal kæmpe særlig meget for at skabe attraktive, anerkendte og inspirerende rammer for borgere og erhvervsliv.
• Byrådet sikrer sund, basal økonomistyring med national anbefalet kassebeholdning og en driftsstyring på de kommunale serviceopgaver, der er afstemt med behovet for markante årlige investeringer, for at fastholde det offensive og konstruktive udviklingsperspektiv.
• Socialdemokraterne ønsker i stedet formuleringen:
• Byrådet fører en sund økonomistyring, der sikrer en ansvarlig kassebeholdning og en driftsstyring på de kommunale serviceopgaver, der er afstemt med behovet for markante årlige investeringer, for at fastholde det offensive og konstruktive udviklingsperspektiv.
• Byrådet går i samarbejde med finansielle partnere om de store udviklingsprojekter.
• Byrådet sikrer gennemsigtighed via klar kommunikation til borgerne om prisen på de kommunale serviceydelser – de mange svære udfordringer og prioriteringer – og begrundelserne herfor.

Fokus på særlige indsatsområder

• Ledelsesinformationssystemet skal fortsat udvikles/raffineres.
• Der udarbejdes retvisende budgetter, der tager højde for udviklingen, og stram budgetdisciplin med tæt økonomistyring, så der løbende er mulighed for nødvendige omprioriteringer.
• Der skal fokus på flerårlige aftaler/flerårligt perspektiv.
• Der sikres information til - og kommunikation med borgerne om udfordringer og muligheder – herunder fakta om, hvad foranstaltninger koster.
• Der etableres borgerhøringer via panel, herunder vedr. formen for borgerrelevant information og inddragelse.
• Der fokuseres på centrale puljemidler, der sætter forventninger i gang – og senere udløser kommunal selvfinansiering. 

8. Udviklingsmål for 2012

• – –

9. Opfølgning på udviklingsmål for 2010

• – –

10. Driftsmål for 2012

Økonomisk politik: Ved vedtagelsen af budget 2012 blev der sat følgende økonomiske mål:

• Kassebeholdningen skal ved udgangen af 2012 være på mindst 40 mio. kr., hvilket svarer til ca. 550 kr. pr. indbygger

Skatteudskrivning:

• Personskatten i 2012 er uændret på 25,2 procent
• Grundskyldspromillen er uændret på 21,6 promille
• Dækningsafgiften, forretningsejendomme er på 2,5 promille

Økonomisk forvaltning: Byrådet har vedtaget et kasse- og regnskabsregulativ, som bl.a. fastlægger disse principper for kommunens økonomiske forvaltning:

• Den, der bestiller, er som hovedregel også den, der bogfører
• Bogføring sker som hovedregel i én arbejdsgang uden efteranvisning
• Anvisning sker integreret som en del af ledelsestilsynet
• Brug af kontanter og checks skal begrænses mest muligt
• Alt, hvad der kan automatiseres og systematiseres i forbindelse med ind- og udbetalinger, skal ske
• Kommunen er som udgangspunkt selvforsikrende
• Der skal handles i henhold til kommunens indkøbsaftaler
• Den enkelte leder skal senere selv beskrive sit ledelsestilsyn
• Økonomistaben yder den fornødne service og vejledning

Risikostyring og forsikring:

• Hovedprincipperne i risikostyringen er sikring frem for forsikring, forebyggelse af skader, tryghed på arbejdspladserne og besparelser som følge af færre skader
• Sønderborg Kommune er selvforsikrende, det vil sige er sit eget ”forsikringsselskab” på de fleste områder. Det betyder, at kommunen selv skal betale de fleste skader.
• Institutionerne har generelt en selvrisiko på 10.000 kr. pr. skade. På glas og graffiti er der ingen forsikringsdækning (institutionen afholder selv hele udgiften). For de største skader har kommunen dog tegnet forsikringer, bl.a. på: Brand- og stormskader på bygninger og løsøre med en selvrisiko på 100.000 kr., motoransvarsforsikring med en selvrisiko 20.000 kr. Der er alene kollektiv ulykkesforsikring for brandmænd
   

11. Opfølgning på driftsmål i 2010

Økonomisk politik: Ved vedtagelsen af budget 2010 blev der sat følgende økonomiske mål:

• Kassebeholdningen skal ved udgangen af 2010 være på mindst 80 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1.000 kr. pr. indbygger
  Status: Kassebeholdningen var ultimo 2010 154,6,2 mio. kr., hvilket svarer til ca. 2.000 kr. pr. indbygger

Skatteudskrivning:

• Personskatten i 2010 er uændret på 25,2 procent
• Grundskyldspromillen er uændret på 21,6 promille
• Dækningsafgiften, forretningsejendomme er på 2,5 promille

Økonomisk forvaltning: Byrådet har vedtaget et kasse- og regnskabsregulativ, som bl.a. fastlægger disse principper for kommunens økonomiske forvaltning:

• Den, der bestiller, er som hovedregel også den, der bogfører
• Bogføring sker som hovedregel i én arbejdsgang uden efteranvisning
• Anvisning sker integreret som en del af ledelsestilsynet
• Brug af kontanter og checks skal begrænses mest muligt
• Alt, hvad der kan automatiseres og systematiseres i forbindelse med ind- og udbetalinger, skal ske
• Kommunen er som udgangspunkt selvforsikrende
• Der skal handles i henhold til kommunens indkøbsaftaler
• Den enkelte leder skal senere selv beskrive sit ledelsestilsyn
• Økonomistaben yder den fornødne service og vejledning
  Status: Regulativet er uændret i 2010, men bliver revideret i løbet af 2011.

Risikostyring og forsikring:

• Hovedprincipperne i risikostyringen er sikring frem for forsikring, forebyggelse af skader, tryghed på arbejdspladserne og besparelser som følge af færre skader
• Sønderborg Kommune er selvforsikrende, det vil sige er sit eget ”forsikringsselskab” på de fleste områder. Det betyder, at kommunen selv skal betale de fleste skader.
• Der er oprettet en skadespulje, som skal dække 50 % af skadeudgiften. Institutionen skal selv afholde de andre 50 %, dog maks. 5.000 kr. For de største skader har kommunen dog tegnet forsikringer, bl.a. på: Brand- og stormskader på bygninger og løsøre med en selvrisiko på 100.000 kr., motoransvarsforsikring med en selvrisiko 20.000 kr., katastrofedækning for arbejdsskader (hvis 2 eller flere kommer til skade ved samme uheld), kollektiv Ulykke (dog kun Børn, Brandmænd, Byråd) og rejseforsikring
  Status: Der har været ekstraordinære skadeerstatninger i 2010, hvilket har bevirket en overskridelse på ca. 11 mio. kr.  

12. Brugerbetaling i 2012

• Ejendomsskatteoplysninger

13. Bevilling for 2012

• Se de økonomiske oversigter på de følgende sider - klik her for at se detail-tallene.

14. Regnskabsforklaringer 2010 og budgetforudsætninger 2012 i hovedtræk

15. Budgetmodel

• Staben Økonomi beregner det tekniske basisbudget ud fra egne skøn støttet af vejledende skøn fra KL. Bl.a. skal der hvert år tages stilling til, hvordan priser og lønninger forudsættes at stige i budgetåret

16. Væsentlige byrådsbeslutninger på politikområdet i Byrådsperioden

• • 17. december 2009 Yderligere lånemulighed i 2010 jævnfør finansloven for 2010
  • 24. april 2010 Opdatering i Bygnings- og Boligregistret (BBR) forventes der merindtægter fra 2012 i generelle tilskud.
  • 28. april 2010 Genåbning af anlægsvirksomheden for 2010-2013 – skubbede rådighedsbeløb m.m. netto ca. 22 mio. kr. fra 2010 til overslagsårene
  • 13. april 2011 Genåbning af anlægsvirksomheden for 2011-2014 – skubbede rådighedsbeløb m.m. netto ca. 12 mio. kr. fra 2011 til overslagsårene