Forord


Godkendt Politisk Styring (GPS) i Sønderborg Kommune
GPS’ er et værktøj til at forberede budgetarbejde for 2013 og har til formål at give politisk interesserede og byrådsmedlemmer bedre overblik over kommunens virksomhed. GPS samler alt vedr. budget, regnskab, mål og servicestrategi ét sted.

Derfor hedder det GPS
Det, som håndbogen gerne skal give overblik over, er alle Byrådets beslutninger i forhold til styringen af kommunens virksomhed. GPS er en forkortelse af Godkendt Politisk Styring.
Samtidig hentyder titlen selvfølgelig til lighederne med den GPS, vi kender fra bilen – en hjælp til at finde vej og en mulighed for at zoome ind fra overblik til detalje

Specielt om denne GPS
Denne GPS oplyser om budgettet for 2012, som byrådet vedtog i oktober 2011 og dermed om, hvilke prioriteringer, der er gjort for 2012. De nævnte udviklingsmål og driftsmål for 2012 blev fastlagt ved budgetlægningen for 2011 og på fagudvalgenes møder i december 2011.

Den elektroniske udgave
Fordelen ved den elektroniske GPS er, at det er muligt at klikke direkte videre fra GPS’en oplysninger til de bagvedliggende sagsfremstillinger, planer, politikker osv. Denne funktion bliver videreudviklet i 2012.
Ligeledes har den elektroniske GPS den fordel, at alle relevante oplysninger er samlet ét sted og opdateres samlet.

Trykt version til f.eks. mødebrug
Der udarbejdes ikke en trykt udgave af fremover. De der har behov for udskrift, kan via hjemmesiden udskrive en ”let læselig” udgave.

Der er to indgangsveje til oplysningerne i GPS - dels indholdsfortegnelsen / sitemap’en og dels stikordsregisteret / søgefunktionen.

Indholdsfortegnelsen / sitemap’en er opdelt i politikområder. Når man slår op under et politikområde, får man et samlet overblik over, hvad byrådet har besluttet omkring styringen af netop dette område.

Stikordregisteret / søgefunktion kan bruges, når man interesserer sig for en mere specifik ting og måske er i tvivl om, hvilket eller hvilke politikområder, det hører under.

Sønderborg - februar 2012 

Aase Nyegaard
Borgmester

 

Siden er opdateret:  16-05-2012
Ansvarlig:  Brian S. Bennetsen • e-mail:  bsbe@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725723
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!