Det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR)

I forbindelse med strukturreformen er der oprettet Lokale Beskæftigelses Råd i alle kommuner. Det lokale beskæftigelsesråds opgaver er overordnet set at:

  • rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i kommunen om den beskæftigelsesmæssige indsats, herunder at overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
  • at samordne og udvikle den lokale virksomhedsrettede og forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

LBR består af repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen, DA, LO, FTF, Akademikernes Centralorganisation (AC), De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Det lokale integrationsråd, samt relevante lokale foreninger.

Hvert år tildeles LBR midler fra beskæftigelsesministeriet. Formålet med midlerne er at iværksætte lokale initiativer, der kan bidrage til en forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller bidrage til at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse.

LBR udarbejder hvert år inden for de overordnede rammer i Beskæftigelsesplanen en plan for, hvilke initiativer, der påtænkes gennemført med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. LBRs plan for virksomhedsrettede initiativer indgår i Beskæftigelsesplanen-

 


Kontakt

Det Lokale Beskæftigelsesråd
Sønderborg Kommune
Perlegade 52, 2. sal
6400 Sønderborg
Email: lbr@sonderborg.dk

 

Siden er opdateret:  02-02-2012
Ansvarlig:  Anker Wonsyld • e-mail:  awon@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5066
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!