Grundlisteudvalget er et politisk udpeget udvalg på 5 medlemmer.Udvalgets opgave er én gang hvert 4. år at udvælge et antal personer der må anses for egnede til at virke som domsmænd og nævninge.
Udvalgets medlemmer er valgt på byrådets konstituerende møde den 10. december 2009:
Anita Kjøng-Rasmussen
Helle Johansen
Frank Bodholdt Jacobsen
Hans Peter Brandt
Ole Nicolaisen
Nævninger og domsmænd kaldes under et for lægdommere. I Danmark er det som udgangspunkt sådan, at alle borgere har pligt til at medvirke i straffesager som lægdommere (domsmand eller nævning), hvis de bliver bedt om det. Det kaldes ”borgerligt ombud”.
Hvad er en lægdommer?
En lægdommer er en mand eller kvinde uden juridisk eksamen, der sammen med de juridiske dommere i By- og Landsretten lytter til alle forsvarets og anklagemyndighedens argumenter i en straffesag og derefter sammen med de juridiske dommere dømmer eller frifinder den person, der er anklaget for at have overtrådt straffeloven.
Optagelse på grundlisten
I praksis er det sådan, at alle landets kommuner hver fjerde år har pligt til at aflevere en liste med navne på et antal personer, der hver især er fundet egnede til opgaven, og som samtidig tilsammen er repræsentative for kommunens sammensætning af for eksempel mænd og kvinder, aldersfordeling og etniske tilhørsforhold.
Link: Hvad vil det sige at være lægdommer
Siden er opdateret: 14-05-2012Ansvarlig: Hanne Jark • e-mail: hjar@sonderborg.dk • telefon direkte: 8872 5012Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!