Hvad vil det sige at være lægdommer?

I Danmark er det som udgangspunkt sådan, at alle borgere har pligt til at medvirke i straffesager som lægdommere, hvis de bliver bedt om det. Det kaldes ”borgerligt ombud”. Retten kan dog give fritagelse.

Hvad er en lægdommer?

En lægdommer er en mand eller kvinde uden juridisk eksamen, der sammen med de juridiske dommere i By- og Landsretten lytter til alle forsvarets og anklagemyndighedens argumenter i en straffesag og derefter sammen med de juridiske dommere dømmer eller frifinder den person, der er anklaget for at have overtrådt straffeloven.

Optagelse på grundlisten

I praksis er det sådan, at alle landets kommuner har et Grundlisteudvalg, der hver fjerde år har pligt til at aflevere en liste med navne på et antal personer, der hver især er fundet egnede til opgaven, og som samtidig tilsammen er repræsentative for kommunens sammensætning af for eksempel mænd og kvinder, aldersfordeling og etniske tilhørsforhold.

Landsretspræsidenten sammensætter den endelige liste

Listen, der betegnes ”Grundlisten”, skal for Sønderborg Kommunes vedkommende indeholde cirka 300 navne, som bliver afleveret til Vestre Landsrets præsident, der ud fra alle jyske kommuners grundlister trækker lod og sammensætter den endelige liste over lægdommere for den kommende fire års periode 2012 - 2015.

Det at blive optaget på grundlisten er altså ikke ensbetydende med, at du også bliver udtaget som lægdommer. Samlet set vil omkring halvdelen af personerne på en grundliste blive udtrukket til den endelige liste over lægdommere. Kun de udtrukne får besked. Beskeden gives af retten i sommeren 2011. Bliver du ikke udtrukket, hører du hverken fra retten eller Sønderborg Kommune, idet kommunen ikke får oplysninger fra retten om den endelige liste.

En ansvarsfuld opgave

For at blive optaget på Sønderborg Kommunes grundliste skal du først og fremmest have lyst til at gå ind i den ansvarsfulde og vanskelige opgave, det er at dømme andre mennesker. Du skal også have bopæl i Sønderborg Kommune og i øvrigt skønnes egnet. Derudover kræver Retsplejeloven, at du er fyldt 18 år, er dansk statsborger, og at du er ”en uberygtet mand eller kvinde” – altså at du ikke er straffet for en alvorlig lovovertrædelse.

Det er landsretten, der kontrollerer, om der er strafbare forhold, der udelukker fra optagelse på den endelige liste. Du må heller ikke fylde 66 år eller mere i 2011.

Personer, der hører dårligt, har dårligt fysisk eller psykisk helbred samt personer, der ikke taler og forstår tilstrækkelig dansk, vil ikke blive fundet egnede til optagelse på grundlisten. Juridiske embedsmænd, advokater, præster i trossamfundene og ansatte ved politiet og kriminalforsorgen kan ikke være lægdommere.

Hvor meget arbejde er der i opgaven?

Som lægdommer kan du normalt regne med at skulle deltage i retssager en enkelt dag ad gangen, men enkelte sager vil være så omfattende, at de tager flere dage eller uger. I løbet af et år vil du gennemsnitligt komme til at have fire dage med opgaver som lægdommer.

Som lægdommer får du betaling for dit arbejde. Taksten er pt. 1.100 kroner pr dag.

Retten indeholder A-skat. Der betales befordringsgodtgørelse med 2 kr. pr km fra hjemmet.

Lægdommere gør normalt kun tjeneste ved deres ”egen”, lokale byret samt på de nærmest beliggende steder, hvor landsretten holder møde.

Den grundliste, der bliver udarbejdet i 2011, gælder i perioden 2012-2015.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om opgaven som lægdommer i ”Vejledning til domsmænd og nævninger”, som er udgivet af præsidenterne for Vestre og Østre Landsret. Vejledningen findes på www.domstol.dk

 
Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Hanne Jark, hjar@sonderborg.dk, 88 72 50 12