I 2011 blev Sønderborg udnævnt til Årets Europaby. Vi arbejder i skrivende stund hårdt for at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og på klimaområdet dyster vi på europæisk plan om at blive CO2-neutrale i 2029.
Men Sønderborgs udsyn stopper ikke ved Europas grænser. Vi har Danmarks mest internationale universitet, og på erhvervs- og klimaområderne rækker vore samarbejdsflader helt til Kina.
Det er baggrunden for, at vi sætter fokus på Sønderborg Kommunes internationale samarbejde med en egentlig internationaliseringsstrategi. Formålet med strategien er at styrke kommunens internationale relationer og netværk. Vi skal blive klogere og sikre international videndeling inden for kultur, uddannelse, erhverv, energieffektivisering og CO2-reduktion.
Vi skal tænke den internationale dimension ind i alle aspekter af den kommunale virksomhed. På den måde udvikler vi vores kulturelle intelligens og opnår et godt afsæt for at skabe nye arbejdspladser i en stadigt mere globaliseret verden.Hent internationaliseringsstrategien her (PDF)
Siden er opdateret: 04-01-2012Ansvarlig: Niels Hansen • e-mail: nhas@sonderborg.dkHjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!