Varmeplan Sønderborg 2009


Varmeplan foto

Sønderborg Kommune går forrest når det gælder sikring af en overordnet og miljøvenlig varmeplanlægning. Sønderborg Byråd har derfor den 17. december 2009 vedtaget Varmeplan Sønderborg, der i de kommende år kan være med til at sikre en sammenhængende og visionær varmeplanlægning i hele kommunen.

Varmeplan Sønderborg opstiller en række anbefalinger for den fremtidige varmeforsyning i kommunen. Planens initiativer spiller en særdeles vigtig rolle for kommunens ambitiøse CO2-målsætninger. Flere initiativer er allerede blevet igangsat med f.eks. anlæg til geotermisk varme i Sønderborg og store solvarmeanlæg i både Broager og Sønderborg.

Varmeplan Sønderborg vil blive fulgt op af flere initiativer i de kommende år. Herunder er en mulig sammenbinding af flere eksisterende fjernvarmenet i området, udvidelser af eksisterende fjernvarmeområder og etablering af indtil flere biogasanlæg blot nogle af de mulige initiativer.

Hent varmeplanen

Du kan få et overblik over de vigtigste anbefalinger i Varmeplan Sønderborg i en sammenfatning af den samlede rapport, som du kan downloade her. Du kan også læse den i borgerservice eller på biblioteket.

Desuden kan den samlede version af Varmeplan Sønderborg downloades her, samt tilhørende bilagsrapport.

 

Siden er opdateret:  17-12-2010
Ansvarlig:  Marie Grove Ingildsen • e-mail:  mgjo@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725461
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!