Vil du tilbyde medarbejderne hjælp til at kvitte tobakken?

Så har Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicapforvaltningen et tilbud til dig og din virksomhed – helt gratis!

Vi arrangerer gerne et rygestopkursus for dine medarbejdere på arbejdspladsen. Alle kan nemlig blive røgfri - hvis de vil, også selvom de har forsøgt før. Arbejdspladsen er en godt sted at tilbyde og afholde et rygestopkursus, da kollegerne kan støtte hinanden.

Få skræddersyet et rygestopkursus

Hvis der på din virksomhed er medarbejdere, der ønsker et rygestopkursus, kommer vi gerne ud og tilrettelægger lige netop det kursus, I har brug for. Rygestopkurset kan afholdes på arbejdspladsen formiddag, eftermiddag eller aften. Det bestemmer I.

Det kan være en god motivationsfaktor, hvis arbejdspladsen tilbyder at give halvdelen af arbejdstiden til rygestopmøderne, dvs. ca. 1 time af hver mødegang.

Et rygestopkursus varer 5 gange á ca. 2 timer, ledes af en uddannet rygestoprådgiver og har typisk 8 – 12 deltagere. Vi arrangerer også gerne et rygestopkursus for færre deltagere.

Inden opstart af et rygestopkursus afholdes et informationsmøde for medarbejderne – gerne med deltagelse af ikke rygende medarbejdere, da de får information, som kan hjælpe dem til at støtte op om en kollegas rygestop.

Kontakt:

Hvis din virksomhed er interesseret i at høre mere, så kontakt undertegnede.
Ring eller skriv til:

Sundhedskonsulent Ulla Lassen
Sundhed og Handicap
Afd. for sundhedsfremme og forebyggelse
Tlf. 8872 5540
Mail: ulas@sonderborg.dk

Logo for Gratis rygestopkurser

 

Siden er opdateret:  05-10-2009
Ansvarlig:  Ulla Lassen • e-mail:  ulas@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725540
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!