Rambla Sønderborg - en vision

Se det for dig. Aktiviteter for alle på aktivitetspromenaden, Rambla Sønderborg, langs kysten fra Sønderskoven til Verdens Ende.

Løb, gå eller rul en tur ved vandet og nyd livet og kunsten på vejen. Spil beachvolley på Idrætshøjskolen. Kør på mountainbike til Høruphav. Sid på gummiring eller stå på vandski i Sønderborgs nye kabelpark. Tag børnene med til ”åbent bål” hos spejderne ved lystbådehavnen. Spil bordtennis, tennis, leg på naturlegepladsen ved Sønderskoven, ro en tur i kajak og windsurf i bølgerne.
En stærk strøm af børn, unge, voksne, ældre og gamle bevæger sig op og ned af Ramblaen og tager del i alle mulige lege og aktiviteter.

Rambla Sønderborg

Ideerne er en del af en vision for Rambla Sønderborg, der er vokset ud sundhedspolitikken. Navnet kommer af det arabiske ord: Rambla - der betyder en stærk strøm. Begrebet bliver brugt om en vigtig vej eller et strøg, der går gennem et område. Den bedst kendte rambla er La Rambla i Barcelona, der er byens hovedstrøg.

Visionen samler eksisterende aktiviteter, muligheder og nye aktiviteter i en helhed omkring Ramblaen. Alle skal kunne gøre brug af aktiviteterne og de skal være let tilgængelige. Det vil skabe et aktivt og levende miljø, hvor sjov, sundhedsfremme, innovativt bymiljø og kulturliv spiller godt sammen.

Visionen indeholder

  • Beskrivelse og billeder af visionen
  • Ide om Webside – den virtuelle Rambla Sønderborg og dens aktiviteter kan ses på nettet både i Sønderborg og resten af verden
  • Idéboks til aktiviteter langs Rambla Sønderborg
  • Idéboks til attraktioner langs Rambla Sønderborg
  • Oplæg til praktiske forhold: Skilte til vejvisning og fakta om området og historie. Belysning og anlæg af underlag, parkeringsmuligheder og tilgængelighed for alle.

Se visionen for Rambla Sønderborg (åbner pdf i nyt vindue).

 

Siden er opdateret:  17-11-2010
Ansvarlig:  Brian Christensen • e-mail:  bchn@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5549
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!