Forslag om at udvide en sportshal, etablere et værested, lukke et bibliotek, gennemføre besparelser, etablering af en gangbro og alle andre sager, der behandles politisk i Sønderborg Kommune, skal være forsynet med en sundhedskonsekvensvurdering (SKV).
Vurderingen foretages af de medarbejdere i fagcentre og stabe, der forbereder sagerne til politisk behandling. Sønderborg kommune og Syddansk Universitet har samarbejdet om at udvikle en enkel og brugbar model for vurderingerne.
Brug af sundhedskonsekvensvurdering
Det første trin i modellen er et screeningsværktøj i form af et skema, der udfyldes på skærmen. Skemaet fylder en A4-side og består af 18 spørgsmål. I mange sager vil screeningen vise, at det ikke er nødvendigt, at udarbejde en egentlig Sundhedskonsekvensvurdering. I stedet udarbejdes en kort skriftlig redegørelse for de sundhedsmæssige konsekvenser i sagen.
Kun i sager om helt store projekter, skal der udarbejdes en egentlig SKV. Som eksempel kan nævnes: Byggeri af Alsion.
Klik her for at se screeningsværktøjet (åbner excell dokument nyt i vindue). Her kan du se en vejledning til anvendelse af screeningsværktøjet (åbner pdf i nyt vindue).
Fagcenter Sundhed har gennemført en evaluering af implementeringen af sundhedskonsekvensvurdering (SKV) i Sønderborg Kommune. Implementeringen af arbejdet med SKV begyndte i efteråret 2007. Evalueringen er foretaget september 2008. Evalueringen bygger på en gennemgang af samtlige Byrådsdagsordner i 2008 samt på en stikprøve foretaget på fagudvalgenes dagsordner i 2008.Her kan du se evalueringsrapporten (åbner pdf i nyt vindue).
Danske Kommuner bragte i nr. 9 / 2008 en artikel af Lotte Davidsen om sundhedskonsekvensvurderingerne i Sønderborg Kommune. Fotograf er Karin Riggelsen. Klik her for at læse artiklen (åbner pdf i nyt vindue).
Siden er opdateret: 26-01-2010Ansvarlig: Louise Weissenborn • e-mail: lwee@sonderborg.dk • telefon direkte: 88725944Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!