Gadelyset er slukket alle steder i hele kommunen i sommermånederne - dog ikke i områder med lyskryds eller fodgængerfelt.
Mange borgere har benyttet sig af muligheden for at sende os en mail om gadelyset. I alt 60 borgere har indsendt ideer og forslag. Vi er meget glade for de tilbagemeldinger vi har fået, da det giver os mulighed for at spare de rigtige steder, samt justere belysningen på de områder, hvor der er et behov. Vurderingen og justeringen af gadelyset er færdig inden den mørke tid kommer.
Tilbagemeldinger har fordelt sig på følgende måde:
Den forkerte lampe er blevet slukketMange borgere har foreslået at en anden lampe på deres vej skal slukkes, i stedet for den, der er blevet slukket. Altså en ombytning, så borgerne på vejen ikke bliver generet. I den kommende tid, vil disse ombytninger blive vurderet og hvis det kan lade sig gøre, vil ønsket blive efterkommet.
Vores vej er blevet alt for mørk og vi er utrygge og bange for at faldeDer er især fire områder, hvor vi har fået en del henvendelser omkring for mørke veje. I den kommende tid vil områderne blive vurderet og der vil blive tændt flere gadelamper.
Vi er utrygge ved at vores børn skal cykle, når den mørke tid kommerDer er kommet en del henvendelser fra områder med mange stier og hvor der er mange børn der skal cykle i skole og til fritidsaktiviteter. Trafiksikkerhed for de bløde trafikanter er meget vigtig, så områderne vil blive vurderet og der vil blive tændt flere gadelamper.Læs den seneste nyhed om gadelyset her
Siden er opdateret: 19-03-2012Ansvarlig: Lars Overgaard • e-mail: laov@sonderborg.dk • telefon direkte: 88725577Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!