Retningslinjer for fældning og beskæring af kommunale træer

Sønderborg Kommune oplever en stor interesse fra borgerne angående forvaltningen af offentlige træer. Derfor har Teknik og Miljøudvalget den 24. august 2011 vedtaget nogle retningslinjer for fældning og beskæring af træer på offentlige arealer, der administreres af afd. Veje & Trafik.

Anmodning om beskæring eller fældning imødekommes, hvis der er fare for mennesker eller væsentlige materielle værdier, følgende parametre indgår i denne vurdering:

  • Trafiksikkerhed.
  • Risikotræer, der er medtaget af råd eller svamp og er til fare
      for at vælte.
  • Skader på murværk, der med tydelighed er forårsaget af træer.
  • Ødelagte belægninger forårsaget at rødder, der ikke kan oprettes og
      udbedres ved at beskære rødderne eller omlægge belægningen.
  • Der er væsentlige skyggevirkninger der overstiger ”tålegrænsen”.

Ønske om beskæring og fældning af træer imødekommes som hovedregel ikke, hvis årsagen alene er:

  • Manglende udsigt.
  • Skygge på grunden.
  • Nedfaldne blade, kviste og frø på hustage, i tagrender samt i haver.
  • Træers afsondring af harpiks og safter.
  • Antenne- og parabolforhold.

Veje & Trafik foretager en konkret vurdering ved hver anmodning om fældning af et træ.

I visse tilfælde vil lodsejere kunne få tilladelse til selv at fælde træer, hvis de kan dokumentere at have erfaring med dette arbejde og overholder alle sikkerhedskrav. Dette kræver en skriftlig tilladelse fra afd. Veje & Trafik og udstedes efter ovenstående retningslinjer.

Du kan læse mere om retningslinjerne her

 

Siden er opdateret:  19-03-2012
Ansvarlig:  Johanne Burgemann • e-mail:  jbur@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5620
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!