Veje, fortove, stier, pladser og andre arealer med belægninger skal renholdes, så de er sikre at færdes på, ser pæne ud og har den maksimale levetid.
Ligger din ejendom ud til en sti eller et fortov, har du renholdelsespligten af den del af fortovet/stien, der ligger langs din grund, også selvom du ikke har indkørsel ud til vejen. Dette gælder både for offentlige arealer og private fællesveje, når fortovet eller stien ligger nærmere ejendommen end 10 meter.
Der må ikke anvendes pesticider som indeholder glyphosat (f.eks. Roundup) til bekæmpelse af ukrudt på offentlige arealer. Dette er fastlagt i en aftale mellem Sønderborg Kommune og Miljøministeriet om afvikling af pesticider på offentlige arealer.
Det sammenfejede affald skal fjernes straks, og må ikke fejes ned i rendesten eller rendestensbrønde.
Vejbestyrelsen kan kræve, at grundejere renholder færdselsarealet ved deres ejendom, så færdslen ikke generes og belægningen ikke bliver ødelagt. Hvis vejbestyrelsens krav ikke efterkommes indenfor en fastsat frist, kan vejbestyrelsen lade arbejdet udføre for grundejerens bekostning.
Du kan læse mere om emnet i ”Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje” og regulativet ”Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Sønderborg Kommune”.Du kan læse om Sønderborg Kommunes forpligtelser ved at klikke her.
Er du i tvivl om reglerne for renholdelse af fortove og stier langs din ejendom, er du velkommen til at kontakte Veje og Trafikafdelingen, tlf. 88 72 56 20.
Siden er opdateret: 25-11-2011Ansvarlig: Johanne Burgemann • e-mail: jbur@sonderborg.dk • telefon direkte: 88725620Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!