Vej- og gadetræer

I Sønderborg Kommune har der gennem en lang årrække været tradition for at plante træer langs kommunens veje og gader, og i Sønderborg by har det været en tradition i flere hundrede år. Træerne er med til at give kommunen et grønt præg og har stor betydning for borgerne, trafikanterne og turisterne. Desuden er træerne med til at forbedre miljøet, da de mindsker CO2- udslippet.

Tidligere har der især været plantet elmetræer langs kommunens gader og veje. I takt med at elmesygen angreb træerne, er træerne blevet fældet og erstattet med nye træer af forskellige arter.

Der findes flere forskellige arter vej- og gadetræer rundt om i kommunen. Det giver et varieret udtryk og træerne er mindre sårbare overfor sygdomme.

Langs Dybbølgade (Dybbøl Banke) er der plantet en allé med kejserlind (Tilia vulgaris Pallida), og langs Kongevej i Gråsten er der plantet spidsløn (Acer platanoides). Langs Nørrekobbel i Sønderborg er der plantet seljerøn (Sorbus intermedia) og langs Dyntvej ved Broager er der plantet småbladet lind (Tilia vulgaris) og birk (Betula pendula).

Sønderborg Kommune er i gang med at udarbejde en registrering af alle vej- og gadetræer i hele kommunen. Det vil være med til at optimere planlægningen af driften omkring træerne, og dermed også sikre, at træerne er sunde og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Hvis du ønsker at få et træ fældet så se her.

Billede af vej

 

Siden er opdateret:  07-09-2011
Ansvarlig:  Johanne Burgemann • e-mail:  jbur@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725620
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!