Den 23. januar fejrer kineserne at de træder ind i Dragens år. I Sønderborg kan du i uge 4 opleve det gamle- og det nye Kina i en lang række arrangementer i området.
Kinesisk nytår i Sønderborg markerer samtidig det udvidede partnerskab mellem Sønderborg og den kinesiske by Baoding. Arrangementerne bliver til i et samarbejde mellem Center for Kultur, Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter, Biblioteket Sønderborg, kinesiske studerende på Syddansk Universitet, studerende på Kina-studierne i Sønderborg, den kinesiske ambassade i Danmark, den danske ambassade i Kina, skoler og ungdomsuddannelser i Sønderborg Kommune, FOF, Nordborg Bio, Kinorama Sønderborg, Dansk-Kinesisk Business Forum, Alsion, Augustiana Kunstcenter/Galleri Kim Nørballe, Restaurant Peking, Danfoss og Sydbank.